Hver lejlighed har to private opbevarings rum – ét i kælderen og ét på loftet. Hver ejer bedes holde øje med utætheder fra taget i sit loftsrum og i tilfælde af sådanne informere formanden for bestyrelsen. Derudover findes der et større opbevaringsrum på loftet, der er ejerforeningens fællesrum. Dette kan bruges til opbevaring af større genstande såsom møbler. Nøgle hertil kan hentes hos et medlem af bestyrelsen. I kælderen findes desuden cykelrum og værksted. Nøgle til værktøjsskabe i værkstedet kan hentes hos et medlem af bestyrelsen.
- Husk altid at sætte navn på det du opbevarer i det store fælles opbevaringsrum på loftet
- Affald, kasserede møble, papkasser mv. må ikke opbevares i det store fælles opbevaringsrum på loftet
- Ved fraflytning skal alle lejlighedens ting i opbevaringsrum i kælderen og på loftet (såvel i det private rum som i fællesrummet) fjernes
- Sørg for god orden i fællesrummet
- Cykelparkering i kælderen er muligt, men vær opmærksom på følgende: Cykler, der sjældent anvendes, bør placeres i cykelrummene, mens cykler, der ofte anvendes, kan placeres fornuftigt i kældergangene, således at der er rimelig adgang i kælderen